top of page

Hælspore - Behandling og øvelser

  • Fysioterapi og Træning
  • 4. sep. 2019
  • 3 min læsning

Hvad skal man gøre ved smerter under eller omkring hælen? Og hvordan kan vi som fysioterapeuter hjælpe dig bedst muligt videre?

Hælspore, svangsenebetændelse, fasciitis plantaris - kært barn har mange navne.

Først skal man være sikker på, hvad der er årsagen bag smerterne og hvorfor problemet er opstået.

Selvom dine symptomerne ser ud til at passe med beskrivelsen her på

siden, er det stadig vigtigt at tale med din læge eller med en

fysioterapeut for at være sikker på, at der er tale om den helt rigtige

diagnose.


Hvor sidder smerterne?

Mange fortæller om smerter direkte under hælen eller rundt om hælen - typisk på inderside og yderside, men det kan også være bag på hælen eller fremad mod svangbuen.

Ofte vil der være smerter - eller forværring af smerter - ved igangsætning. Altså de første skridt ud af sengen, når man rejser sig efter et måltid eller lignende.

Placeringen af smerterne og hvordan de opfører sig ved belastning/aflastning, er vigtigt at få afdækket i forbindelse med undersøgelsen.


Akut opståede smerter

Er man startet på løbetræning, eller har man øget løbedistancen for nyligt, er det som regel til at gennemskue. Her kan udfordringen være at administrere træningen indtil der er helt ro på smerterne igen. Kan man tillade sig at fortsætte med at løbe og hvor langt/hurtigt må man så løbe? Skal man holde pause fra løb og i stedet cykle eller svømme en periode?

Vi kan hjælpe dig med at tilpasse din træningsmængde, så du i størst muligt omfang kan tage hensyn til både din træning og samtidig blive fri for smerter i hæl eller fod.


Snigende tiltagende smerter

Mange oplever at de ikke kan fortælle om en åbenlys årsag til deres smerter. Smerterne kan være tiltagende værre over uger eller måneder og man tænker, at det nok går over af sig selv igen. Inden man ser sig om, er der gået mange måneder og man bliver klar over at man har brug for hjælp.

Her er det vigtigt at få afklaret om der har været en uvant belastning eller hvad der ligger til grund for de irriterende smerter.


Behandling af hælspore

Ofte kan det være til stor hjælp at få styr på de smertegivende aktiviteter. Det kan opnås ved aflastning eller ved stødabsorberende indlæg eller sko. Vi sælger diverse indlæg - både masseproducerede og specialtilpassede.

MBT sko kan i mange tilfælde lindre og de kan være med til at standse forværringen, men det anbefales ikke at bruge dem uden at tage sig af problemet sideløbende.


Øvelse til hælspore

Mange finder en øvelse på nettet hvor man står på et trappetrin og skal op på tæer. Desværre oplever vi alt for ofte at folk ikke får trænet helt korrekt og derfor ikke opnår den ønskede effekt. Vi anbefaler derfor at man får hjælp til at lave øvelser til hælspore korrekt, for at få det bedste resultat. Typisk vil man ses et 2-3 gange i løbet af de første uger og derefter kan man ses med længere intervaller på 3-6 uger. Man skal forvente at træne mindst 3 måneder.

Vi tager udgangspunkt i denne anbefaling fra Danske Fysioterapeuter, men tilpasser træningen hvis det er nødvendigt.


Shockwave til hælspore

Shockwave kan være et effektivt redskab til behandling af hælspore.

Det koster 250kr ekstra pr gang og bliver givet max 5 gange i et forløb. Man vil ofte mærke en bedring efter 2-3 behandlinger.

Du er selvfølgelig altid velkommen til at tage kontakt til klinikken, hvis du vil høre mere om hvordan vi kan hjælpe dig. Kontakt os her.


Vi ses til et liv med glade fødder

Ryan Jensen

Fysioterapeut og Klinikchef

Vejle Fysioterapi og Træning


 
 
 

Comments


Vejle Fysioterapi og Træning

Gunhilds Plads 6 1th.

DK-7100 Vejle

Tel : 75 82 09 89

CVR: 42254592

Mail: fysio@vejlefysioterapi.dk

Åbningstider Klinik

Man - Tors 8.00 - 18.00

Fredag       8.00 - 17.00

Åbningstider Træning

Man - Fre 5.00 - 22.00

Lør - Søn  6.00 - 18.00
 

bottom of page